Cecil - den jyske bønnespire
Så hvem er den famøse spire? Jeg er døbt ’Cecilie’, men uanset om det er byture eller bylines, foretrækker jeg at bruge ’Cecil’. Mit efternavn er ’Bank’, ikke ’Bang’. Og den bedste måde at huske de to på er den her smarte sætning: Cecil, som cigaretterne; Bank, som pengeinstitut.
Min sydjyske opvækst har mest af alt givet mig et Napoleonskompleks og en forkærlighed for fantasybøger, video-essays og lange Wikipediasider – hvad er der ellers at lave, når gågaden lukker kl. 17? Jeg mener helt oprigtigt, at ikke bare viden, men forståelse, er roden til alt godt, og en essentiel del af, hvad kan gøre verdenen til et bedre sted. Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at jeg besidder en næsten helt ustyrlig trang til at fortælle, formidle og dele.
Desværre er det ikke så ofte, folk orker at høre om Romanov-dynastiets fald, fordelene ved at holde frikanin, fremfor burkanin eller de geopolitiske nuancer i Hunger Games-bøgerne. Og så må man jo lære formidlingens kunst.
Redaktørbillede til LIXENs Teknologi- & Videnskabsredaktion.
Uanset, hvad jeg står overfor, går jeg altid til udfordringer med det klassiske Pippi Langstrømpe-mindset: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt! Derudover er jeg ovenikøbet en smule utålmodig, og de to faktorer betyder, at der sjældent er langt fra en god idé til handling.
Eksempelvis, bestemte jeg mig for at starte min egen bordrollespils-kampagne efter at have spillet det anmelderroste Baldurs Gate 3 – et PlayStationspil baseret på bordrollespillet Dungeons & Dragons. I Dungeons & Dragons er man fælles om at fortælle og spille en historie, hvor resultatet af ens handlinger afhænger af terningekast. Hele spillet bindes sammen og styres af en gamemaster, som skaber alt omkring spillerne. Helt essentielt for en gamemaster er altså, at man forstår tempo, plot og vinkling til perfektion.
Jeg havde aldrig spillet eller styret en D&D-kampagne; derfor valgte jeg selvfølgelig at gå all in. Jeg opfandt et univers, karakterer og en stor, kosmisk trussel. Fra idé til at vi sad ved bordet, gik der max en måned. Kampagnen hedder ”I Vinters Favn”, jeg er gamemaster, og hele processen fra start til slut er uden tvivl noget af det, jeg er mest stolt af at have gjort - nogensinde.
Cecil - den ambitiøse fortællerspire
Dungeons & Dragons-aften med den kære gamemaster for bordenden.
Frikaninerne Judas & Ophelia
Når jeg hverken er bønnespiren eller fortællerspiren, er jeg journalistspiren – kendetegnet ved stor eventyrlyst og spørgetrang. Jeg er altid i gang med at tænke på nye historier og lede efter blinde vinkler på de gamle. Journalistik kan udspringe af mange ting – nogle gange noget så simpelt som et dyrlægebesøg.
Sidste sommer besluttede min ene frikanin, Ophelia, sig for at spise en garnrest. Det resulterede i et dyrt besøg hos dyrlægen, en recept på kaninafføringsmiddel – og en idé. Lidt smalltalk med dyrlægen satte mig nemlig på sporet af en historie om en stigning i antallet af dumpede kaniner. En historie, der siden blev til et nyhedsindslag til eksamen.
Min makker og jeg rejste land og rige rundt for at sammensætte det bedst mulige tv-indslag – og jeg endte endda med at bestige en byggecontainer i forsøget.
Senere blev jeg teknologi- og videnskabsredaktør på LIXEN, og det er den præcis samme iver, kreativitet og løsningsorientering, jeg tager med mig til redaktionsmøderne, som da jeg stod og balancerede på en containerkant.
Cecil - den fødte journalistspire
Et hæderligt — og løsningsorienteret —forsøg på at få nogle gode establishing shots.